This site uses cookies in order to function as expected. By continuing, you are agreeing to our cookie policy.
Agree and close

Folder Økosystemer og habitater

Økosystemer og habitat typer er samfund af dyr, planter og andre organismer og de omgivelser, de lever i, og som fungerer som en helhed. Det videnskabelige økosystembegreb stammer fra 1930erne, men vores brug af landskab og naturressourcer har altid været økosystem-baseret: skovbrug, landbrug, fiskeri. Habitat type begrebet er nyere og anvendes nu ofte for undertyper af økosystemer. EU's Habitat direktiv og Bern konventionen bruger begge habitat type begrebet for de helt specifikke typer, der skal beskyttes, mens Biodiversitets konventionen bruger økosystemer begrebet for de store enheder i landskabet, som mennesker bruger. Vores hoved typer falder i de samme kategorier som overalt på jorden: - dyrket landbrugsland - græs- og dværgbusk dominerede områder - skov og krat - kyster - moser og kær - ferskvand - marine - by, industri og transport områder Økosystemer og habitat typer i Danmark er næsten alle sammen udviklet ud fra en kombination af de naturlige vilkår herhjemme (klima, jordbund, indvandring af arter og på det seneste også luft- og vandbårne kemikalier) og vores mere og mere intensive brug gennem mange århundreder. Nu har vi mest økosystemer, der er meget kraftigt udnyttet til produktion (kaldet helkultur), en hel del der gennem tiden eller mere nyligt har været extensivt drevet (halv-kultur), og kun meget lidt helt selvudviklet naturlig natur (oprindelig eller helt ny-opstået). Danske økosystemer hører sammen med tilgrænsende og lignende dele af vores nabolande til inden for to af nordvest Europas biogeografiske regioner: - den kontinentale - den atlantiske. Information og kort over de biogeografiske regioner findes i EEA (se links nedenfor).

Danmark har mange vigtige områder for økosystemer og habitat typer og for dyr og planter. De ejes enten af private eller det offentlige, og tilsvarende administreres de af mange forskellige instanser. Nogle af områderne er fredede eller sikret på anden vis. Web siden Naturnet.dk samler mange også lokale henvisninger til andre typer områder. I den Europæiske EUNIS web database findes der også danske områder beskrevet: - de større fredede områder (fra det centrale fredningsregister, få oplysninger) - de danske CORINE biotops områder (mange oplysninger) (Vælg: sites, country, CDDA national eller CORINE biotopes dataset).

Sprog forvirring: der findes mange ord for naturområder og for fredede eller udpegede områder. Mest forvirring er der om brugen af ordet 'habitat'. En habitat type er en generel type af område, som er nødvendig for nogle bestemte grupper af dyr og planter. Når man udpeger et bestemt lokalt område på grund af dets indhold af habitat typer kaldes det et habitat område. Men mange bruger det korte ord 'habitat' uden at gøre klart, om der er tale om en type eller et område. Det gælder især for habitat typer og områder udpeget under EUs Habitat direktiv.

Folder Nationale fredninger i Danmark
URL §3 beskyttede områder i Danmark
URL Lister over Natura 2000 områder
URL Nationalparker i Danmark
URL Danmarks vigtigste fuglelokaliteter (DOF)
URL Geologiske interesseområder i Danmark
URL Naturnet.dk
URL Biogeografiske regioner, information fra EEA
URL BISE - Biodiversity Information System for Europe
URL Water Information System for Europe (WISE)