This site uses cookies in order to function as expected. By continuing, you are agreeing to our cookie policy.
Agree and close

Story Søndag den 22 maj er det biodiversitetens dag i hele verden

Søndag den 22 maj fejres to vigtige og spændende ting: dagen er historiens dag herhjemme, og det er også biodiversitetens dag i hele verden. Biodiversitet eller biologisk mangfoldighed er samle-ord for alle dyr og planter og for vores mange slags naturtyper (hav, sø, agerland, skov, hede, klit osv), både de naturlige og dem vi lever af i land- og skovbrug og i fiskeriet. I år er der fokus på den betydning som både husdyr og vilde dyr og kulturplanter og de vilde planter har for vores samfund. Prøv engang at se hvor mange slags dyr og planter som I laver mad fra den 22 maj, eller hvor mange der er brugt til Jeres møbler, som står i Jeres vindueskarm eller i haven eller som I ser i grøftekanten. Vi er nødt til at sikre dyrene og planterne i tide og give dem plads og vilkår til at leve under, så de fortsat kan producere mad og tømmer og filtrere vores luft og vand, og så der også i fremtiden vil være rigtig gode naturoplevelser. Der er sat det mål for Europas biodiversitet, at når vi når til 2010 skal der ikke mere forsvinde dyr eller planter. Det er et højt sat mål, men det er klart nok. Vi kan ikke blive ved at miste planter og dyr, for vi får dem ikke igen, selv ikke med genteknik. Brug dagen og den kommende sommer til at udnytte nogle af de mange aktiviteter, der findes om vores biodiversitet. Her er nogle links: Naturnet linker til masser af ture og udstillinger på http://www.naturnet.dk/. Kulturhistoriske ideer til aktiviteter kan I få blandt andet fra Kultunaut http://www.kultunaut.dk/perl/view/type-nynaut/forside og fra Kulturarvsstyrelsen på http://www.kuas.dk/historiensdag/flash.jsp. Har I brug for en folder der fortæller noget om det område I gerne vil gå en tur i, så kig på http://www.skovognatur.dk/Service/Vandretursfoldere/. Mange museer og zoologiske og botaniske haver og parker har aktiviteter om historie eller biodiversitet enten den 22 maj eller henover sommeren: på http://www.dmol.dk/mus_seek.asp kan I finde et museum i nærheden og se på deres kalender. I kan også søge på nettet efter zoologiske haver, dyreparker eller botaniske haver. Der får I meget at vide om de sjældne eller fremmede dyr og planter. Men der er jo også alle besøgs-landbrugene at finde frem til, hvis I vil vide mere om hvor vores danske madproduktion kommer fra.
Release date 09/05/2005
Contributor Ulla Pinborg
Concerned URL http://www.naturnet.dk/|http://www.kultunaut.dk/perl/view/type-nynaut/forside|http://www.kuas.dk/historiensdag/flash.jsp|http://www.skovognatur.dk/Service/Vandretursfoldere/|http://www.dn.dk/sw452.asp|http://www.dmol.dk/mus_seek.asp|www.biodiv.org/programmes/outreach/awareness/biodiv-day-2005.aspx|http://www.biodiv.org