This site uses cookies in order to function as expected. By continuing, you are agreeing to our cookie policy.
Agree and close

Story COP8 - den 8. partskonference om biodiversitet holdes i Brasilien i marts

Den 8. partskonference om biodiversitet (COP8) holdes i Curitiba i Brasilien fra 20 til 31 marts.
 
Der forventes delegater fra over 175 lande for at arbejde med en bred vifte af problemer, der har at gøre med biodiversitet og med Biodiversitets konventionen (CBD).
 
Af særlig interesse for Danmark er diskussionen om hvordan vi når til at opfylde konventionens mål om væsentligt at reducere tabet af biodiversitet når vi når til 2010, i EU helt at standse tabet.
 
Desuden er arbejdet med at skabe et globalt netværk af beskyttede områder centralt - Brasilien har i anledning af konferencen udlagt 6.4 millioner ha Amazon-regnskov som beskyttet område. Beskyttelse af havområder bliver også mere og mere vigtigt. Et helt anderledes men også meget vigtigt emne er adgangen til genetiske ressourcer og deling af udbyttet opnået fra dem.
 
Fra Danmark deltager 6 personer fra Miljøministeriet, 1 fra Udenrigsministeriet og 1 fra NGO sammenslutningen 92-gruppen. Det er en lille delegation sammenlignet med mange andre landes, så der bliver travlhed med at dække alle de mange delmøder, der tit forløber parallelt.
 
Der er som altid på forhånd sket en udstrakt koordinering inden for EU og herhjemme, således at der er tænkt og forberedt mandater til alle væsentlige punkter på den lange dagsorden.
 
Alle COP8 dokumenterne bliver efterhånden lagt på Biodiversitets konventionens portal på http://www.biodiv.org/convention/cops.asp 
Dagsordenen findes i dokumenterne UNEP/CBD/COP/8/1 og UNEP/CBD/COP/8/1/Add.1 
   
COP8 møde-forberedelserne koordineres af Skov- og Naturstyrelsen  sns@sns.dk
 
Der har været afholdt en åben virtuel web baseret forberedelse af COP8. Det bliver interessant at se hvad det har bragt frem af emner.
 
Der vil blive oprettet en nyhedstjeneste på CBDs hjemmeside når vi kommer nærmere konferencen. 
Release date 06/03/2006
Contributor Ulla Pinborg
Geographical coverage Global, EU - European Union, Denmark
Keywords biodiversitet konvention CBD COP8 Brasilien 2006
Concerned URL http://www.biodiv.org/convention/cops.asp
Source Skov- og Naturstyrelsen (Ulla Pinborg)